Hvorfor er vi interesseret i hulkravet kodriver?

Selv Charles Darwin, evolutionsteoriens fader, var meget interesseret i hulkravet kodriver (Primula veris). Hulkravet kodriver er for videnskaben blevet til en slags modelart. De kendteste modelarter, som bruges til forsøg og undersøgelser, er f.eks. rotter, bananfluer og bagegær. Ved at studere hulkravet kodriver som en karakteristisk græslandsplante, kan vi opnå viden om ikke bare denne art, men også andre lignende arter. Hulkravet kodriver er derfor en god modelart med henblik på at undersøge, hvordan engplanter og bestøvere har det helt generelt i dit område og dit land.

Ved hjælp af fælles indsamlede oplysninger om hulkravet kodriver kan vi få indsigt i hvordan det går kodriverne og de arter, som er forbundet med den. Man kan bedømme, i hvilke områder naturen er intakt, og hvor situationen er ved at forværres.

Hulkravet kodriver er heterostyl – det betyder, at planten har to forskellige typer blomster. Vi kalder dem S-type og L-type. Set ovenfra kan man på en S-type blomst se støvdragerne og på L-typen kan man se griflen i midten (billeder). Disse typenavne kommer af de engelske udtryk short-styled morph og long-styled morph, men på dansk kan man huske det på, at L-typens blomst er lille i den forstand, at den har små støvdragere, mens S-typen har støvdragere, der er så store, at man kan se dem i blomsten.

Normalt er fordelingen af de to blomstertyper i populationer af hulkravet kodriver ligelig eller cirka 50:50. Hvis fordelingen kommer ud af balance, mindskes sandsynligheden for, at planten kan finde en passende partner, hvorved bestøvning og udveksling af genetisk materiale lider skade. Resultatet af dette er, at planternes levedygtighed forringes. Endvidere er de traditionelle voksesteder for hulkravet kodriver – enge, der anvendes på traditionel vis – ved at blive mere og mere sjældne i nutidens landskab. Samtidig med at engene forsvinder, går de arter, der er afhængige af disse voksesteder, tilbage. En omfattende reduktion i antallet af kodrivere kan få balancen mellem L- og S-type blomster til at tippe i en sådan grad, at én type helt forsvinder fra voksestedet. Det er sådanne mulige forskydninger i fordelingen mellem planter med blomster af S- og L-type, som vi med jeres hjælp ønsker at kortlægge.

Som en plante, der bestøves ved hjælp af insekter, er hulkravet kodriver afhængig af, hvordan det går for bestøverne - bier, humlebier, sommerfugle og andre.

Hvordan genkender man en hulkravet kodriver?

Hulkravet kodriver (Primula veris) er en urt, der blomstrer om foråret. Den er flerårig, det vil sige, at samme plante vokser og blomstrer mange år på samme sted. Hulkravet kodriver er en af de første forårsbebudere – den begynder at blomstre i det tidlige forår og blomstringen varer almindeligvis et par uger. I tilfælde af koldt vejr kan blomstringen forskydes til en senere periode.

Hulkravet kodriver har en højde på mellem 10 og 30 cm. Den har grønne, ægformede, op til 20 cm lange rynkede blade, og en plante har en til flere stilke. I toppen af stilken ses æggegule blomster med orange prikker. Blomsterne er nikkende, klokkeformede og sidder samlet i en blomsterstand på mellem 5 og 16, der hælder til samme side.

Der findes forskellige plantearter, der ligner hulkravet kodriver, f.eks. storblomstret kodriver (Primula vulgaris), fladkravet kodriver (Primula elatior) og hybrider, der er opstået mellem de forskellige primulaarter. Når du foretager din observation, skal du være sikker på, at du har med en hulkravet kodriver at gøre!  

Hvordan skelner man hulkravet kodriver fra andre lignende arter? 

Blomsterne på hulkravet kodriver er mindre end dem på fladkravet kodriver; de er æggegule og inde i blomsten ses små røde prikker. Blomsterne på fladkravet kodriver er for det meste større og bleggule i farven. Blomsterne på hulkravet kodriver er klokkeformede, mens fladkravet kodrivers blomster er mere åbne. Storblomstret kodriver har kort stilk og blomsterne er meget bleggule eller endda hvide. Primulaer er også udbredte som planter i haver og parker, hvorfra de let kan sprede sig til naturen. De har gerne blomster i forskellige farver, lilla, rød, orange og lyserød. I naturen har kodrivere udelukkende gule blomster, og hulkravet kodrivers blomster er altså æggegule.

                                    

Hvor vokser hulkravet kodriver?

Hulkravet kodriver er ganske udbredt i Europa. Det er mest sandsynligt at finde den på græsbevoksede områder. Hulkravet kodriver foretrækker en tør eller moderat fugtig kalkrig jordbund, som ofte findes i kystnære områder. Den findes frem for alt på enge, i parker, i skovbryn og i vejkanter, hvor den generelt foretrækker solbeskinnede steder.

Hvad gør man, når blomsten ikke ligner nogen af de to blomstertyper?

Selv om det er meget sjældent, er det muligt at finde planter, som hverken er S- eller L-type. Det er såkaldte mellemtyper, hvor griflen og støvdragere er lige lange - vi kalder dem homostyler. Homostyloide individer kan udvikle sig under en mutation, og alle blomsterne på den samme plante bør i så fald se ens ud. Hvis du tilfældigvis finder sådanne planter, behøver du ikke tælle dem med i forbindelse med observationen, men fortæl os endelig at du har fundet dem! Du kan tilføje en kommentar til observationsformularen og tilføje et billede af den homostyle blomst, men det ville være meget nyttigt, hvis du sender os en e-mail (info@cowslip.science) med billedet og det nøjagtige sted, hvor blomsten blev fundet. På den måde kan vi selv gå ud og indsamle en bladprøve til genetiske analyser. Hvis det er muligt, må du også meget gerne sende bladmaterialet til os. Vi vil i så fald instruere dig hvordan. Ved at indberette sådanne fund kan du hjælpe os med at forstå heterostyli på et helt nyt niveau.